mandag den 15. januar 2018

Første spadestik

Så er de endelig gået i gang, vi var godt nok ved at blive lidt bekymret for, om de havde glemt os J Vi skynder os at give besked videre til vores byggerådgiver, da han gerne vil kigge ud forbi, når de støber fundamentet. Det viser sig så at han er på ferie de næste 14 dage, og så er gode råd dyre. Han anbefaler os at tage billeder, hvis der er noget der ser tvivlsomt ud, så kan han kigge på det, når han kommer hjem. Vi ender med at tage en masse billeder, ikke fordi det ser tvivlsomt ud, men mere for en sikkerheds skyld, så han kan se udviklingen i det.



Vi bliver mødt af et sjak udenlandske håndværkere, som desværre hverken kan dansk, engelsk eller tysk. Vi ærgre os lidt over, ikke at kunne kommunikere med dem, da vi jo er nysgerrige med hvad de går og laver. Vi havde lidt bekymringer, omkring brug af ”polske håndværkere” inden vi valgte byggefirma. Milton forsikrede os om, at hvis der blev brugt udenlandske håndværker på deres byggeprojekter, var det nogle de havde et godt samarbejde med, og de kunne stå inde for deres kvalitet. Vi skal også love for at de knokler på derude, og så vidt vi kan vurdere leverer de et godt stykke arbejde. 



Første dag vores byggerådgiver er hjemme, har han kigget billederne, og været ude på grunden. Han melder tilbage, at alt ser fornuftigt ud, og at han kender entreprenøren, som værende en der leverer et godt stykke arbejde. Dejligt at blive beroliget lidt.

Vi har forespurgt forskellige datoer på byggeprojektet hos Milton, så vores byggerådgiver ved hvornår han skal kigge derud. Meldingen tilbage er at de ikke kan oplyse præcise datoer, da de forskellige firmaer bare har intervaller, de skal klare opgaverne indenfor, så de ved aldrig præcis hvornår de laver hvad, men ved hvornår de skal være færdige.    
Da Brian alligevel kører den vej forbi byggegrunden(3 min omvej) på vej til arbejde, er det næsten blevet en daglig rutine, at han lige kigger forbi grunden på vej hjem. Vi er selvfølgelig selv meget interesseret i forløbet, men kan herved også hurtigt give besked videre til vores byggerådgiver, hvis han skal ud og tjekke noget på grunden.


Vejret kommer nok til at give os nogle bekymringer, over det næste stykke tid. Vi er blevet informeret om, at det ikke er et problem at bygge i frostvejr nu til dags, da man kan beskytte byggeriet med bl.a. måtter. Dog kan man ikke lade værd med at bekymre sig, da man kan læse at fundamenter udsat for frost, kan være svækket i styrke. Temperaturen ligger lige lidt over frysepunktet på nuværende tidspunkt, og vi krydser fingre for at det fortsætter med det, og at vi får en mild vinter. Man er både bange for forsinkelse p.ga. vejret, men også for en høj elregning til byggeriet. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

This is the end

Så er vi endelig nået i hus, så at sige. Vi har haft et par hængepartier med Milton, som nu endeligt er blevet afsluttet, og vi er nu offic...