torsdag den 26. april 2018

Hu hej det går


Der har været lidt ro på i en periode, det ser ikke ud til der er sket så meget i huset, og Brian har ikke kunne komme ind i huset, når han har været derude. Han kan se de har været igang med at sætte glasvæv op, og der er blevet malet.

Lige pludselig går det dog hurtigt, vi kan se HTH har været igang, og det meste af køkkenet og bryggerset er sat op.



Vi får af vide at der vil være håndværkere derude idag, så vi planlægger at tage derud forbi. Vi vil gerne have målt op til gardiner, da der er et par ugers levering på dem.

Da vi ankommer til huset, er elektrikerne godt igang med at sætte spots op. Vi synes igen at håndværkeren gør et godt stykke arbejde, vi opdager dog at vvs´erne har sat forkerte wc kummer og armaturer op.


Vi finder andre småting/skrammer rundt omkring, men det fantastiske ved Milton er, at hver gang vi gør dem opmærksom på fejl og mangler. Reagere de med at det skal nok blive udbedret, og et stykke tid efter er problemet løst. Der har b.la. været et par teglsten på taget, hvor der er slået hjørner af. Huset virker også til at sætte sig lidt, så et par enkelte mursten er begyndt at revne.

Det er dejligt at se huset begynde at tage form indenfor, og vi er glade for de løsninger vi har valgt indtil videre. Der er forsyn på huset om 1 uge, og vi glæder os til at se det, med flere af detaljerne på plads.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

This is the end

Så er vi endelig nået i hus, så at sige. Vi har haft et par hængepartier med Milton, som nu endeligt er blevet afsluttet, og vi er nu offic...