Så er de sidste tagsten blevet lagt på plads, og murerne er blevet færdige. Der mangler lige et par udenvendige vinduesbænke, som ikke kan laves færdige, før end at de manglende vinduer bliver installeret. Vi synes faktisk at murerne har gjort et meget flot stykke arbejde, der er kun lige et par enkelte sten som vi tænker måske skal skiftes ud. Fugerne er ensartede, og vi er rigtigt glade for den sten vi har valgt. Det ser smadder godt ud 😊
Soklen er desværre begyndt at skalle af, måske også lidt et levn efter at det blev lavet i frostvejr, vi giver Milton besked.
Problemet bliver hurtigt udbedret, og hele soklen bliver pudset op.
Nej det er ikke murerne, der er gået for tidligt på weekend. Man laver med vilje disse revner, som vil blive udfyldt med en blødere fuge. Dette giver plads til at huset kan sætte sig lidt, uden at man får uheldige revner i muren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar