onsdag den 20. november 2019

This is the end


Så er vi endelig nået i hus, så at sige. Vi har haft et par hængepartier med Milton, som nu endeligt er blevet afsluttet, og vi er nu officielt helt færdige, puha det tog også en del kampe og tid. Nogle gange mistænker man lidt, at de har forsøgt at trække tingene i langdrag, så man kørte træt undervejs.

Vi havde en rem/bærende stolpe i carporten, som var blevet vendt forkert ved opsættelse. Den blev vendt rigtigt, dog med det resultat at taget efterfølgende hang....så besøg af håndværkere igen, og nu ser det hele fint ud. Vi er stadigvæk ikke super tilfredse med vores tagsten (Creaton Sinfonie), da den er super sart overfor at hjørnerne knækker af. Det er dog kosmetisk, og vi har fået en del tagsten til at udskifte med, hvis der kommer nogle grimme med tiden.




Om hele byggeriet med Milton kan vi kun sige, at når det kommer til stykket, er vi tilfredse med det arbejde de har lavet. Jo vi har haft problemer undervejs, og tingene kunne godt have gået mere smurt. Men vi har fået rettet alle de fejl vi har påpeget, og her skal nok siges at vi er lidt perfektionistisk. Vi bor i et nybygger kvarter, og kan nu se på hvordan andre byggefirmaer bygger omkring os, og vi kan helt klart bedst lide den måde Milton har arbejdet på, samt de løsninger/finish de har. Vi kan også høre på naboerne, at de har problemer med deres byggefirmaer, så det er vidst meget normalt, at man skal slås lidt med dem bagefter. Så vi kunne helt klart overveje at bygge med Milton igen, så er spørgsmålet om de vil bygge med os, med alt det bøvl vi har lavet :-)

Overvejelser omkring hvad man har fortrudt...jo penge har selvfølgelig lagt en dæmper på hvad vi har fået lavet, hvis vi skulle bygge igen, ville vi nok sparre flere penge sammen og få lavet en garage i stedet for carport. Ovenlys vindue i køkkenalrum. Større vindues partier måske, men ja det er svært at sige, der er plusser og minusser ved det hele.
Den største fortrydelse vi har, er at køkkenet blev lavet i en hestesko, der er simpelthen for smalt, vi skulle have lavet en ø i stedet for.

Men ellers er vi super glade for vores lille hus, og vi glæder os til forhåbentligt mange vedligeholdelsesfrie år, hvor vi bare kan nyde vores hus uden problemer.

Billedresultat for krydse fingre smiley

tirsdag den 11. december 2018

Så for Sokkel


Endelig! efter en masse brok, en del skriven frem og tilbage, og en god portion tålmodighed, har vi endelig haft besøg af håndværkere der har laver soklen om. 
Som billederne viser, var vi utilfredse med afslutningen op til murstenene, samt at der var en revne for næsten hver ½ meter. Revnerne er godt nok kun kosmetiske, og vi kunne sagtens også godt leve med et par enkelte, da det er meget naturligt at de kommer, når huset sætter sig, men den mængde vi havde i soklen, synes vi ikke i orden. 




Håndværkerne har lavet et rigtigt flot stykke arbejde, og vi er meget tilfredse med arbejdet. De har beskadiget et par mursten undervejs, så dem skal vi lige have skiftet. Ellers krydser vi bare fingre på, at der ikke kommer nye revner, i det mindste ikke så mange af dem.


lørdag den 29. september 2018

Have haves


Jeg vil lige komme med et lille indlæg, angående det at anlægge have, da det jo også høre til det, at få bygget et nyt hus.
Da vi startede med at planlægge hele projektet, fik vi af vide af byggefirmaet at 100.000 kr. ville være nok til at anlægge have, mens banken mente 75.000 kr. kunne gøre det. Jeg aner ikke hvor de får de tal fra, for de er HÅBLØST urealistiske.
På nuværende tidspunkt har vi brugt 150.000 kr., og ender nok med at bruge 50.000 kr. mere inden vi er færdige. Der skal selvfølgelig siges at vores hus er bygget på primær morænejord, som har krævet lidt ekstra arbejde, for at vi forhåbentligt kan holde regnvandet på vores grund, som regler jo forskriver.


Pengene er gået til bortkørsel af jord, anlægning af flisearealer (ca. 225 kvm2), tilkørsel af sand, grubning og fræsning. Da vi godt kunne se at pengene forsvandt meget hurtigt, endte vi med at anlægge græsplænen selv.
Nu mangler vi at plante hæk, og anlægge et granitskærv bed. Vi venter nu på at græsset kommer helt op, så vi kan se om jorden kan tage alt regnvandet, ellers skal vi til at anlægge mere dræn og støttemur, så er det ikke sikkert de 50.000 kr. er nok :-(



Mit gode råd vil være at sætte minimum 200.000 kr. af til at anlægge have. Måske endda mere, hvis man har en meget ujævn/skrå grund. Selvfølgelig også mere hvis man har specifikke ønsker om en prydehave, da vi jo kun har valgt at få det basale.

PS. vær opmærksom på at mange byggefirmaer kun har 50 kvm2 stabilgrus med i deres tilbud, dette er ikke nok hvis man har en lidt længere indkørsel. Vores er ca. 10 meter lang, og var ikke dækket ind under tilbuddet, til vores held havde vi dog fået det skrevet ind i tilbuddet. Dog gav det lidt problemer, da håndværkerne der skulle lægge indkørslen, lige pludselig stod på jord og ikke stabilgrus, de kunne dog hurtigt fixe det, og regningen blev sendt til Milton, så der ikke skete nogle forsinkelser.

søndag den 5. august 2018

Udvendig maling


Al træværk bliver leveret med en grundmaling. Som tingene blev sat op, og arbejdet skred fremad, kunne vi se der kom lidt småskrammer rundt omkring. Vi gjorde Milton opmærksomme på det, og det lød i første omgang som om, at det ville blive udbedret i sidste ende.
Dog lyder meldingen senere at det ikke bliver malet, da det er standard at det bliver leveret sådan.

Det kan godt være det er i småtings afdelingen, men vi synes det er mega ærgerligt, at de ikke lige sørger for at den sidste finish er i orden.


Nu må vi selv ud og købe maling, og i gang med et større maler projekt. Da vi ikke synes det leverede, lever op til vores standard.  ØV ØV

tirsdag den 17. juli 2018

Op ad bakke


Hold nu kæft det er op ad bakke, tagfolkene har været her igen. Så tænker man jo at nu skulle alt være i den fineste orden, det første syn der møder os når vi kommer hjem fra arbejde er dog dette:


Hen og gribe telefonen IGEN, og fortælle at vi absolut ikke er tilfreds med resultatet. Vi får lovning på at der bliver sendt folk ud igen, denne gang bliver det til et møde med Brian, samt at der vidst også kommer en fra firmaet der producerer stenene. Hvor er der fustrerende at man skal holde dem sådan i ørerne, og at de ikke selv kvalitets tjekker deres arbejde.

onsdag den 20. juni 2018

Revner i lakken


Det ser ikke ud til vi kan få Milton til at lave de revner vi har i soklen, hvilket vi synes er mega ærgerligt, da det giver et grimt look. Desuden er vi blevet opmærksomme på, at det lyder hult flere steder, når man banker på soklen. Man kunne godt blive lidt bekymret for, at når regn og frost kommer, vil der kunne sprænges stykker af.

Milton har udtalt at de selvfølgelig nok skal fixe det, hvis en byggesagkyndig siger at det skal fixes, eller hvis det udvikler sig.
En hurtig opringning til en byggesagkyndig, fortæller os at det nok vil komme til at koste os omkring 2600 kr, hvis vi skal have en ud og kigge på det. Han fortæller også at det lyder som revner, der kommer når det tørre for hurtigt. Det skulle være kosmetisk, men at der jo er en risiko for det frostsprænges.


Vi synes det er svært, når man får forskellige udmeldinger, afhængig af hvem man snakker med. Nu tror jeg lige vi lader vinteren komme, så må vi se hvordan det hele ser ud på den anden side. Om ikke andet så tager vi den til 1 års gennemgangen.

Heldigvis har flisemanden været hurtig, og fliserne er allerede skiftet. Imorgen kommer der en og skifter lågen til vores opvasker, den lukker ikke helt korrekt. Resten af håndværkerne har vi ikke hørt fra endnu.

torsdag den 7. juni 2018

Fint besøg


Fejl og mangler på huset, bliver gennemgået sammen med en mand fra Milton.

- Der vil blive sendt en mand ud og skifte rammen på hoveddøren, samt at det bliver planlagt, at ruden med ridsen vil blive skiftet.

- Der vil IGEN blive sendt folk ud og kigge på tagstenene, vi har sagt at de kan lige så godt gå det grundigt igennem, da vi kommer til at nær studere det tag, ned til mindste detalje.

- Soklen kan vi ikke helt blive enige om, revnerne skulle kun være kosmetiske, men pænt er det ikke at se på, når der er en revne hver ½ meter. Der skal arbejdes lidt mere med problemstillingen.

- Der vil komme malere ud og kigge på tapetet, samt ordne de ufine afslutninger rundt omkring.

- Misfarvningen på vindues rammerne skulle være slør, efter når de har renset murstenene af. Vi får udleveret nogle "Big wipes" som angiveligt skulle kunne fjerne det. Der bliver testet på en af rammerne, og det ser lovende ud. Nu må vi se om det virker på alle rammerne.

- Gulvfliserne med ridserne vil blive skiftet. Der er nogle enkelte overfladiske ridser, som vi ikke synes er slemme nok til at skifte hele flisen, da der er risiko for farveforskel i fugen, når den skal lægges om. Vi bliver præsenteret for en lille slibeklods der hedder "Elofix", som kan slibe små ridser ned, så de ikke kan ses. Må indrømme at den virker faktisk fantastisk godt, den skal selvfølgelig bruges med måde, da en for grov slibning jo vil kunne ses på flisen. Den tager faktisk også det slør, vi har på toiletfliserne.

This is the end

Så er vi endelig nået i hus, så at sige. Vi har haft et par hængepartier med Milton, som nu endeligt er blevet afsluttet, og vi er nu offic...